Hvis et barn har svært ved at følge med i skolen, eller hvis du har en formodning om at barnets intellektuelle funktionsniveau ligger under gennemsnittet eller på andre måder spænder ben for barnets udvikling, kan det være relevant at få lavet en kognitiv vurdering.
En kognitiv vurdering indeholder en testning med WISC-V, en opgørelse af testresultatet samt en udarbejdelse af en skriftelig rapport med anbefalinger.
WISC-V er en psykologisk test til at vurdere børn og unges intellektuelle evner og består af 15 delprøver som hver især måler forskellige områder af barnets indlæring og tilsammen udgør en kognitiv profil på barnet.
Hvis du tænker det lyder relevant at få dit barn testet starter vi med et indledende møde hvor jeg vil spørge ind til barnets udvikling. Når rapporten er færdig holder vi et tilbagemeldingsmøde, hvor jeg vil fremlægge resultatet og komme med anbefalinger til hvilken støtte barnet har behov for.